Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Wayne Rooney er velkommen i Everton

Af Marcus Sørensen
28.02.2017 Kl. 11:17
Ronald Koeman fortæller, at Wayne Rooney er velkommen til at vende hjem til Everton, men han erkender dog, at det er op til Rooney og Manchester United.

Wayne Rooneys fremtid er uvis, efter at Manchester Uniteds alletiders topscorer er røget på bænken i Manchester United.

Offensivspilleren er i denne sæson blevet rygtet væk fra Premier League og til Kina, hvor de styrtende rige kinesere stod klar med enorme summer til både Rooney og United.

Det kinesiske transfervindue var åbent en måned længere end det europæiske, og derfor var Rooneys agent også draget til Kina for at snakke med bejlerne, men englænderen slog for nyligt fast, at han bliver i United minimum for resten af sæsonen.

Herefter er hans fremtid dog stadig usikker, og det er meget tvivlsomt, hvorvidt han ønsker at være marginalspiller i Manchester United i endnu en sæson, når United samtidig formentlig går ud og forstærker sig yderligere til sommer.

Derved florerer rygterne om Kina stadig i den engelske presse, og nok også i Rooneys eget hoved.

Der er dog også en anden mulighed, og det er, at Wayne Rooney vender hjem til Everton, hvor han fik debut som blot 16-årig.

Manchester United-kaptajnen skiftet Merseyside ud med Manchester i 2004, da United betalte £25 millioner for Rooney, der senere blev en ubetinget stjerne i Premier League.

Everton-manager Ronald Koeman bekræfter Evertons interesse, men erkender, at det er op til Rooney og Manchester United, hvad der skal ske.

– Jeg synes stadig, at Wayne Rooney spiller på et højt niveau, og han tog et godt valg, da han valgte at blive i Manchester United og i Premier League, fortæller Koeman ifølge Sky.

– Han har stadig to eller tre år foran sig, hvor han kan spille på højeste niveau. Hvad der vil ske efter sæsonafslutningen, ved jeg ikke. Efter min mening er han en af de spillere, der kan gøre Everton stærkere, end de er nu.

– Det er alt sammen om, hvad spilleren vil have, hvad Manchester United vil gøre, og vi er ikke involveret i det projekt. Alle spillere der kan gøre holdet stærkere er velkomne i Everton, slutter Koeman.

Annonce