Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Måske er vi i krise

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
18.10.2017 Kl. 13:37
Ronald Koeman indrømmer, at han er en presset mand efter en skidt sæsonstart.

Everton ligger på 16. pladsen i Premier League og har kun vundet to af de første otte kampe. Samtidig ligger Liverpool-klubben nederst i deres Europa League-gruppe.

Manager Ronald Koeman indrømmer inden torsdagens opgør imod franske Lyon, at holdet har hårdt brug for en sejr.

– Måske er jeg i krise. Alle ved, at en managers job er meget svært, fordi ting kan ændre sig meget hurtigt, siger Koeman ifølge Liverpool Echo og reflekterer over sin kollega Craig Shakespeare, som lige er blevet fyret i Leicester.

– Jeg har ondt af Craig, for han gjorde et rigtig godt job. Men det er fodbold og en del af jobbet.

Koeman tror på, at sejrene snart vil komme.

– Selvfølgelig er vi skuffede over, at vi ikke går ud og vinder kampene for fansene. Af en eller anden grund er det ikke lykkes, men vi kan kun blive ved med at arbejde hårdt, og vi er desperate efter at gøre det godt.

– Hvis vi kontrollerer kampe, som vi gjorde imod Brighton, så får vi flere chancer for at gøre det godt.

Koeman siger dog, at han har fuld support fra bestyrelsen.

Annonce