Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps første ord som Liverpool-manager: Vidunderlig mulighed

Af Jeppe Augustsen
09.10.2015 Kl. 07:19
Liverpool har netop offentliggjort Jürgen Klopps første interview som Liverpool-manager.

Liverpool offentliggjorde i går aftes ansættelsen af Jürgen Klopp, der angiveligt har skrevet under på en treårig kontrakt.

I dag har Jürgen Klopp givet sit første interview som Liverpool-manager til klubbens hjemmeside.

– Først og fremmest vil jeg gerne takke Liverpool FC for at vise tillid til mig og min stab samt give os denne vidunderlige mulighed. Jeg har præsenteret en klar vision, og jeg deler ledelsens ambitioner og struktur i klubben.

– Jeg er meget spændt på denne udfordring. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og glæder mig til at implementere vores idéer. Dette er en talentfuld trup, og der er stadig en masse at spille om.

– Det er vigtigt at vinde, men det gælder også måden at vinde og spille spillet på. Jeg tror på en filosofi, der er meget følsom, meget hurtig og meget stærk. Mine hold skal spille på fuld damp og give alt i hver kamp.

– Det er vigtigt at have en filosofi, der reflekterer ens egen og klubbens mentalitet. Selvfølgelig er der taktik, men taktik med et stort hjerte. 

– Liverpool har fantastiske fans, og Anfiel er et fantastisk hjem med en utrolig atmosfære. Jeg vil bygge et godt forhold til fansene og give dem minder, som vi kan glæde os over i fremtiden. Jeg håber, vi sammen kan bidrage til projektet og gå på denne rejse sammen.

Annonce