Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil udnytte pause som 'ny pre-season'

Af Martin Nissen
17.02.2017 Kl. 10:19
Jürgen Klopp ser Liverpools lange pause uden kampe som en 'ny pre-season' med mulighed for at arbejde på ting, der ikke er tid til i hverdagen.

Liverpool er ikke længere med i FA cuppen, og derfor skal klubben ikke spille før den 27. februar. Det har manager Jürgen Klopp tænkt sig at udnytte, så derfor drager klubben på onsdag til La Manga i Spanien for at holde en form for ”pre-season”. Klopp fortæller således om de to ugers pause fra kampe:

– Vi vil selvfølgelig udnytte muligheden til at tale om nogle ting, man normalt gør i en opstart og som man ikke når i et tæt kampprogram. Der er ikke mange gode ting at sige ved at have en pause på to uger midt i sæsonen, for det betyder, at vi ikke er med i cup-turneringerne, men vi må acceptere situationen og forsøge at få det bedste ud af det, siger Klopp til Liverpools hjemmeside og uddyber:

– Man kan altid finde ting, som man kan forsøge at forbedre, og så kan man skabe muligheden for at gøre noget ved det, og det forsøger vi her. Melwood har fantastiske faciliteter, men siden juni har vi været der hver dag, så at komme væk og lave noget andet giver rigtig god mening.

– Når vi kommer tilbage, har vi en hel uge mere til at forberede os på Leicester og resten af kampene, blandt andet mod Arsenal; det er godt, og forhåbentlig kan det ses.

– Det er en lille pre-season, det er bare fire dage, mens en normal pre-season varer i ni dage, men det er også for en hel sæson, mens dette kun er for 13 kampe, så det er et rigtig godt tidspunkt, og det skal vi udnytte.

Liverpools næste kamp er i Premier League i næste weekend. Her møder man Kasper Schmeichel og Leicester City.

Annonce