Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Vi vinder ikke ligaen ved at kopiere United

Af Pelle Rigtrup
16.10.2017 Kl. 07:03
José Mourinho havde stor succes med sin taktik i weekendens opgør mod Liverpool, men Jürgen Klopp har ingen intentioner om at kopiere portugiseren.

Lørdagens topbrag på Anfield mellem Liverpool og Manchester United blev aldrig den store fodboldmæssige oplevelse, og da de to hold forlod banen, stod der stadig 0-0 på måltavlen. 

Fra første fløjt stod det klart, at José Mourinhos Manchester United gik efter det ene point, men selvom portugiserens taktik ofte har været succesfuld, er Klopp ikke interesseret i at kopiere den: 

– José gjorde, hvad han følte var bedst, og det er helt fint. Det gjorde det svært for os, men det nytter ikke noget at brokke sig over det. 

– De vil gerne vinde ligaen, men jeg er sikker på, at vi ikke ville kunne spille sådan i Liverpool efter 125 år uden at vinde titlen. Vi kan ikke bare læne os tilbage og sige "lad os vente". Det er ikke en mulighed for os.

Liverpool har nu ni point op til Manchester City på 1. pladsen, men det får ikke Klopp til at miste modet: 

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at kæmpe med om titlen, og jeg er overbevist om, at vi vil være en del af mesterskabskampen de næste mange år.  

Jürgen Klopps tropper skal allerede i aktion igen i morgen, hvor Maribor venter i Champions League. 

Annonce