Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Oxlade ikke klar til central rolle endnu

Af Mads Bye Marboe
17.10.2017 Kl. 11:12
Jürgen Klopp mener, at Alex Oxlade-Chamberlain skal have tid, før han kan blive profil for Liverpool.

Liverpool hentede i sommer Alex Oxlade-Chamberlain hos Arsenal, men englænderen har indtil videre fået sine optrædener for klubben som indskifter.

Jürgen Klopp slår fast, at kantspilleren endnu ikke er klar til at spille en central rolle, men roser ham for hans indsats mod Manchester United.

– Jeg kan ikke sige, hvor glad jeg var for at se Chambo spille på denne måde. Jeg sagde, at han ville få brug for tid, og det mest positive for mig var, at han endelig kom hertil – men det tager altid tid, siger tyskeren ifølge FourFourTwo og uddyber:

– Jeg var meget tilfreds med hans præstation. Han er et stort indkøb for os, men en hurtig spiller som ham har brug for de rigtige omstændigheder for at præstere, så han havde brug for tid.

– Indtil videre har det været okay, men ikke hvad vi ved, han kan. Men lørdag, bang, han kommer ind og bruger sin hurtighed. Det var et rigtig godt tegn. Jeg elskede at se det.

Oxlade-Chamberlain og co. står tirsdag over for Maribor i Champions League.

Annonce