Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Watford-remis: Vi vandt 3-2, hvis reglerne gælder

Af Gustav Tornby
15.08.2017 Kl. 15:07
Jürgen Klopp var ikke tilfreds med dommerens præstation i lørdagens Premier League-remis mod Watford.

Jürgen Klopps Liverpool-tropper fik en dårlig start på Premier League-sæsonen, da The Reds spillede 3-3 på udebane mod Watford i en kamp, hvor Miguel Britos – i en offside-position – gjorde det til 3-3 i overtiden. 

Efter at have analyseret kampen på Vicarage Road er Klopp overbevist om, at det var dårligt dommerarbejde fremfor dårligt forsvarsspil, der kostede Liverpool sejren.

Det fortalte han forud for tirsdag aftens Champions League-kvalifikationskamp mod Hoffenheim. 

– Jeg så en masse gode ting i den første kamp. Når alt kommer til alt var det ikke fair. Jeg forestiller mig ikke, at mange folk skrev, at vi vandt 3-2 ifølge reglerne, men, ligesom Manchester United sidste år, var deres mål offside. Kan I huske det sidste mål vi scorede, der var offside og talte som et mål?, spørger Klopp. 

– Jeg er ikke sikker på, at jeg kan huske, at det er sket, mens jeg har været her, men jeg ved, at det er sket et par gange den anden vej. Vi havde problemer i kampen, men skulle have haft tre point fremfor et. Var jeg glad for starten af kampen? Nej, det var jeg ikke. 

– Det vi gjorde i anden halvleg ønskede vi at gøre fra første sekund, men det var ikke noget, jeg kunne se fra starten, slutter tyskeren. 

Klopp og Liverpools opgør mod Hoffenheim fløjtes igang klokken 20.45 tirsdag aften. Returkampen spilles på Anfield onsdag i næste uge. 

Annonce