Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om transfers: Vi skal ikke ligge på knæ

Af Jeppe Augustsen
09.10.2015 Kl. 22:58
Ifølge Jürgen Klopp skal Liverpool ikke ligge på knæ for at bringe spillere til Anfield.

Liverpool kunne torsdag aften meddele, at Jürgen Klopp blev den nye manager på Anfield.

Der har hersket tvivl om Jürgen Klopps indflydelse på klubbens transfers grundet transferkomitéen. Til fredagens præsentation fortalte tyskeren dog, at han ville have det sidste ord, når det gælder transfers. 

I et interview med Liverpool Echo bliver han spurgt nærmere ind til transfers, og på dette område er han meget bestemt.

– Jeg har arbejdet som manager før. Jeg gør, som jeg altid har gjort. Jeg er altid involveret i transfers, men jeg har aldrig været den person, der har snakket om penge. Det interesserer mig ikke. 

– Hvis nogen siger til mig, at 100 millioner pund er for meget, så tænker jeg ikke på det. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg vil ikke købe en spiller for 100 millioner pund eller 100 millioner euro. Det bedste er, hvis man har en spiller og man kan sælge for 100 millioner pund. Man vil ikke, men det er det værd.

– Hvis en spiller ikke vil til Liverpool, så skal han blive væk – ærlig talt. Hvis man tænker på vejret, så bliv væk. Hvis man tænker på andre ting, så bliv væk. Hvis man vil til Liverpool, er man mere end velkommen. Det er det vigtigste, siger Klopp til Liverpool Echo.

Annonce