Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Spurs-deler: Føles værre end første gang

Af Marcus Sørensen
27.08.2016 Kl. 18:18
Jürgen Klopp var skuffet over kun at få 1-1 med hjem fra White Hart Lane tidligere i dag.

Liverpool havde godt fat i Tottenham i store dele af dagens kamp mod Tottenham, men Danny Rose udlignede i anden halvleg, så Klopps tropper måtte nøjes med 1-1.

Jürgen Klopps første kamp som Liverpool-manager var i oktober sidste år på netop White Hart Lane. Tyskeren er mere skuffet over en pointdeler denne gang.

– Det føler værre end sidste gang, jeg var her. Dengang stod Simon (Mignolet, red.) en virkelig god kamp, der reddede vores liv, fortæller Klopp ifølge Liverpool Echo.

– Du kunne ikke forestille dig at føle en smule skuffelse efter at have taget point mod Tottenham, men faktisk jo. Når vi spiller, som vi gør, kunne vi have vundet kampen.

Klopp mener at Michael Vorm i Tottenham-buret var afgørende for, at kampen endte uafgjort. I første halvleg reddede han eksempelvis to gode forsøg fra Coutinho.

 

Annonce