Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp og Mourinho i transferduel om uruguyaner

Af Jeppe Augustsen
23.03.2017 Kl. 11:29
Både Jürgen Klopp og Jose Mourinho meldes interesseret i Jose Gimenez fra Atletico Madrid.

Selvom transfervinduet først åbner i starten af juli, er der godt gang i transferrygterne.

Nu bliver den uruguyanske forsvarsspiller, Jose Gimenez, sat i forbindelse med et skifte til Liverpool og Manchester United.

Jose Gimenez spiller til daglig i Atletico Madrid, men spilletiden i denne sæson har været begrænset, da Diego Godin og Stefan Savic har været Diego Simeones foretrukne i det centrale forsvar. 

Den 22-årige midtstopper er ikke tilfreds med situationen og vil væk til sommer, hvis han ikke får mere spilletid i slutningen af sæsonen. Det skriver den spanske avis, AS.

Derudover beretter avisen, at både Jürgen Klopp og Jose Mourinho følger Jose Gimenez' situation. Uruguyaneren kan erhverves for 335 millioner kroner, da han har en frikøbsklausul på €45 millioner. 

Atletico Madrid er formentlig villig slippe ham for mindre, da han har kontraktudløb sommeren 2018.

Annonce