Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Hvem kender ikke Kasper Dolberg? Han er fantastisk

Af Gustav Tornby
22.02.2017 Kl. 17:35
Liverpool-manager Jürgen Klopp fortæller, at han er stor fan af den danske angriber, Kasper Dolberg.

Den danske angriber Kasper Dolberg har i denne sæson scoret 13 kasser for AFC Ajax og bliver konstant rygtet i forbindelse med et skifte til Premier League. 

Én af de klubber, som meldes interesseret i Dolberg, er Liverpool. 

Jürgen Klopp, klubbens tyske manager, fortæller, at han er stor fan af Dolberg, som han beskriver som en fantastisk spiller. 

– Hvem kender ikke Dolberg? Man kan ikke spille i Ajax uden at blive lagt mærke til. Han har en stor fremtid foran sig. Han er en fantastisk spiller, fortæller Klopp overfor Ekstra Bladet. 

– Jeg elsker danske fodboldspillere. Jeg havde Leon Andreasen under mig i Mainz. Han var et monster. Jeg har også varme minder om Bo Svensson og Mohamed Zidan, der har dansk kone. Danskere har en god attitude og en stærk mentalitet. 

Klopp fortalte også i interviewet, at han var tæt på at hente danske Christian Eriksen, da Klopp var manager i Dortmund. I stedet endte han med at hente Henrikh Mkhitaryan. 

– Christian Eriksen er en dygtig spiller. Alle ville elske at have ham på deres hold. På det tidspunkt havde vi tre spillere, vi gik efter; Henrikh Mkhitaryan, Kevin De Bruyne og Christian Eriksen, slutter Klopp. 

 

Annonce