Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp har truffet sin beslutning: Målmanden til Swansea-opgør er valgt

Af Morten Bruun Jørgensen
26.09.2016 Kl. 08:27
Loris Karius beholder sin plads i Liverpool-målet, når the Reds møder Swansea i næste runde.

Jürgen Klopp vælger at holde fast i Loris Karius som førstevalg mellem stængerne, men den tyske målmand skal ikke vide sig for sikker på sin plads.

I de to seneste kampe har den tyske sommersigning, Loris Karius, vogtet målet for Liverpool. Han er dog ikke for alvor blevet testet i de to sejre mod Derby og Hull. Han får endnu en chance for at vise sig frem i den kommende weekend, hvor Swansea er modstanderen.

– Han kan spille igen mod Swansea. Jeg har allerede snakket med målmændene. De kender til situationen. Vi havde en kamp mod Derby, hvad kan jeg gøre? Han havde ikke 500 bolde at arbejde med – kun to eller tre bolde. Mod Hull er jeg ikke sikker, men det var ikke mange bolde, fortalte Klopp til Liverpools hjemmeside.

Simon Mignolet var spilleren, som Loris Karius erstattede i Liverpool-målet, og den belgiske målmand bliver rost af Jürgen Klopp for sin måde at tackle situationen på.

– Simon er en af mest professionelle, vi har. Som jeg har sagt et par gange; før kampen skal der træffes en beslutning. Efter kampen er der mulighed for at snakke om det, hvis nogen vil snakke om, men før kampen handler det kun om kampen.

– Hvis han vil snakke, kan vi snakke. Det er ikke noget problem, men det kommer ikke til at være et problem, fordi jeg kender ham. Vi kan ikke love en plads i startopstillingen. Vi kan kun sige, at vi skal træffe beslutninger.

Annonce