Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Har ingen aftale med Dortmund

Af Marcus Sørensen
29.11.2015 Kl. 09:36
Jürgen Klopp slår fast, at han frit kan købe spillere fra sin gamle klub Dortmund, selvom midlerne er begrænsede til januar.

Jürgen Klopp forlod i sommer Dortmund efter at have sendt to mesterskaber til den tyske traditionsklub i 2011 og 2012. Derfor havde tyskeren helt naturligt opnået en stor status i klubben.

I oktober afbrød Klopp sit sabbatår ved at takke ja til det ledige Liverpool-job. 

Efterfølgende er der blevet spekuleret meget i, hvorvidt Klopp vil hente spillere fra sin gamle klub.

Senest er rygterne gået på, at Klopp slet ikke må købe spillere fra Dortmund i det første transfervindue. Disse rygter slår tyskeren nu til jorden.

– Jeg har ingen aftale med Dortmund, fortæller Klopp til Liverpool Echo.

– Jeg har hørt om en aftale, men nej. Lige nu giver det kun mening at gå efter spillere, vi tror, vi kan få.

– Så hvis vi vil kæmpe med Manchester City… Vi kan betale 100, de kan betale 120. Det er et skørt marked, når du starter med at gøre sådan.

– Der er så mange mødre i verden, der har fantastiske sønner, så du behøver ikke altid tage de gutter, alle kender.

– Men der er ingen aftale (med Dortmund, red.), selvfølgelig ikke. Og der er ingen aftale om, at vi ikke kan sælge spillere til Dortmund, slutter den altid veloplagte Klopp.

Annonce