Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp er lettet efter sejr over Leicester

Af Mahmoud Menhem
24.09.2017 Kl. 07:59
Liverpool-manager Jürgen Klopp er meget lettet oven på klubbens sejr over Leicester City.

Liverpool tog på besøg hos Leicester City, da der lørdag blevet taget hul på denne Premier League-sæsons sjette spillerunde.

Og her var de mange fremmødte fans vidne til et hæsblæsende opgør, der i sidste ende endte i Liverpools favør.

Merseyside-klubben formåede nemlig at vinde 3-2, selvom Leicester havde muligheden for at udligne via straffespark med et kvarter igen.

Efter kampen var det en meget lettet Liverpool-manager, der mødte pressen.

– Det er første gang, at jeg sidder her med noget efter at have mødt Leicester, udtaler Jürgen Klopp ifølge klubbens hjemmeside.

– Normalt sidder jeg her og siger tillykke til Leicester, fortsætter Klopp.

– Og det føles ærlig talt som en stor forskel. Vi synes virkelig, at vi har gang i noget godt, men vi er også klar over, at vi er nødt til at vise det med vores resultater, så alle kan se det.

Annonce