Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Det var en hård kamp

Af Marc Stig Christensen
27.11.2015 Kl. 08:23
Jürgen Klopp er stolt af sit mandskab, der i aftes vendte 0-1 til 2-1, og dermed sikrede sig videre færd i Europa League.

Det var en god torsdag aften for engelsk fodbold, da både Tottenham og Liverpool med hver sin sejr sikrede sig plads i forårets første knockout-runde i Europa League. Liverpool tog skridtet videre via gårsdagens 2-1-sejr over Bordeaux.

– Der var mange gode takter i kampen, men det var også en svær kamp. Efter pausen var Bordeaux nødt til at satse lidt mere, og det var svært for os at miste kontrollen over kampen. Vi kunne ikke lukke rummene på midten af banen, og vi stod for bredt og dybt.

– Første halveg var okay, starten af anden halveg var også i orden, men så blev det værre for os, har Klopp fortalt til Liverpools hjemmeside, og selvom det holdt hårdt, så var han lykkelig over at hive sejren hjem.

– Vi er meget tilfredse. Alle kan vinde de lette kampe. Man skal også kunne vinde de svære kampe – og denne kamp var en af de svære. Det var tilmed en kølig aften!

Liverpool har nu et par dage til at blive kampklare igen. De tager nemlig imod Swansea på søndag klokken 17.15.

Annonce