Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Derfor startede Sturridge ude mod Villarreal

Af Redaktionen
29.04.2016 Kl. 22:43
En taktisk disposition gjorde, at Sturridge var udeladt af kampen mod Villarreal. En beslutning, Klopp ikke fortryder.

Daniel Sturridge var droppet endnu engang til tordagens Europa League-møde med Villarreal. På trods af god målform, så virker den hurtige englænder ikke altid til at være blandt Liverpool-manager Jürgen Klopps favoritter. 

Nu forklarer tyskeren udeladelsen af 26-årige Sturridge.

– Jeg tænker altid mere på en spillers styrker end på hans svagheder. Torsdag tænkte jeg ikke på hans (Sturridges) svagheder. Men vi skulle sætte et hold, der kunne forsvare mod et hold som Villarreal uden at skulle træne så meget på det først, siger Klopp ifølge Goal og uddyber om udeladelsen af Sturridge:

– Med beslutninger som den (at udelade Sturridge), så er der altid to spørgsmål efter kampen: ''Var det den rette beslutning?'' Med et 1-0 nederlag, så kan man ikke kalde den 100 procent rigtig. Og ''Ville jeg gøre det igen?'', svaret er ja.

– Så er der ikke mere i det. Jeg tænker ikke mere på det. Vi kan blive ved med at tænke på, hvad der mon var sket med Daniel hvis han havde startet, eller var kommet ind i pausen. Jeg ved det ikke, men jeg er manager og jeg skal tage beslutninger. Det var en beslutning taget imod at sætte et bestemt slags hold, ikke mod Daniel specifikt. Det er alt, siger Klopp.

Villarreal sikrede sig med en 1-0 sejr det bedste udgangspunkt forud for mødet på Anfield, da Adrián scorede i overtidens andet minut på El Madrigal.

Annonce