Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Coutinho er klar igen mod Southampton

Af Gustav Tornby
29.11.2015 Kl. 22:44
Coutinho var savnet, da Liverpool fik en smal 1-0-sejr over Swansea, men Jürgen Klopp regner med, at han har sin midtbanespiller klar igen til næste kamp.

Philippe Coutinho måtte forlade banen i sidste weekend, da Manchester City blev slået 4-1 af Liverpool. Det var en kamp, hvor brasilianeren var en af kampens helt store oplevelser, og derfor var det ekstra ærgerligt, at han måtte gå fra banen med en forstrækning.

Han sad derfor over, da Liverpool søndag slog Swansea med 1-0, men der er gode udsigter for ham. Det siger Liverpool-manager Jürgen Klopp efter kampen til pressemødet.

– Philippe (Coutinho red.) havde en meget intensiv træning i går, men vi valgte for to-tre dage siden, at vi ikke ville risikere noget med ham til denne kamp. Jeg synes, han er ret fit nu, og jeg så ham i omklædningen, hvor han så godt ud. Jeg skal tale med ham i morgen, og så tror jeg, at han er klar til kampen mod Southampton.

Kampen mod Southampton er den næste i Liverpools kalender, og den spilles 2. december. Det er ligacup-kvartfinalen, der skal spilles der.

Sejren over Swansea, hvor Coutinho måtte sidde på tribunen, betyder, at Liverpool nu er på sjettepladsen med seks point op til Manchester City på førstepladsen. I næste runde af Premier League møder de bundholdet Newcastle.

Annonce