Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp afviste Manchester United efter Sir Alex-exit

Af Jeppe Augustsen
12.10.2017 Kl. 13:57
Jürgen Klopp afviste mulighed for at stå i spidsen for Manchester United tilbage i 2013.

Den 8. maj 2013 meddelte Sir Alex Ferguson, at han forlod sin post som Manchester United-manager, når sæsonen var færdigspillet – en rolle, som han har haft siden 1986.

Et stort hul skulle erstattes, og her valgte Manchester United at bringe David Moyes ind.

Det forlyder dog, at ledelsen i Manchester United forsøgte at hente Jürgen Klopp.

Ifølge Daily Telegraph henvendte Manchester United sig til Jürgen Klopp en måned før Sir Alex Fergusons udmelding om sit exit, men den daværende Dortmund-træner meddelte De Røde Djævle, at han ville blive i den tyske klub.

Jürgen Klopp var opsat på at vælte Bayern München af pinden som den helt store klub i Tyskland, og ledelsen i Manchester United forsøgte at overbevise Jürgen Klopp ved at fortælle ham, at Dortmund ikke havde ressourcerne til det, men det fik ham ikke til at ændre mening. Det skriver Daily Telegraph.

Liverpool og Manchester United tørner sammen på Anfield lørdag klokken 13.30.

Annonce