Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kjær smigret af Chelsea-rygter: Jeg må gøre det godt

Af Redaktionen
16.02.2017 Kl. 14:16
Simon Kjær lægger ikke skjul på, at han er smigret over at blive rygtet sammen med Chelsea.

Simon Kjær skiftede i sommeren 2015 til den tyrkiske storklub, Fenerbahce, hvor han har haft stor succes.

Den danske midtstopper er i flere omgange blevet rygtet til Premier League, hvor klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United er blevet nævnt. 

For få måneder tilbage gik der bl.a. rygter om, at Antonio Conte skulle være interesseret i Simon Kjær, og det er rygter, der smigrer Fenerbahce-danskeren.

– Fenerbahce sendte et signal ved at melde ud, at der ikke var noget i det. Som spiller skal man bare lukke øjnene og ørerne for rygterne, fordi der vil altid være en masse af dem, siger Simon Kjær til GOAL og tilføjer:

– Det er smigrende at blive nævnt i forbindelse med andre klubber, og det bekræfter bare, at jeg må gøre det godt. Men jeg er Fenerbahce-spiller, og mit eneste fokus er på denne klub, slutter danskeren.

Annonce