Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kicker: Manchester City og Manchester United har forhørt sig om Bayern-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
30.03.2017 Kl. 17:35
Manchester City og Manchester United har angiveligt sendt forespørgsler til Bayern München omkring Joshua Kimmich.

Det er en rivende udvikling, som Joshua Kimmich har været inde i hos Bayern München, siden han skiftede fra RB Leipzig for to sæsoner siden. Under Pep Guardiola spillede han både central midtbane, højre back og midterforsvarer, og i denne sæson han været en fast bestanddel af Bayerns bedste mandskab på midtbanen.

Samtidig har han i 2016 også fået debut på det tyske landshold, hvor han efterhånden er ved at være fast mand i startopstillingen. Bayern München kommer dog til at kæmpe for at holde på Kimmich, som er et varmt emne i Premier League.

Ifølge Kicker har både Manchester City og Manchester United lavet konkrete forespørgsler omkring Kimmich. Derudover har to spanske klubber også forhørt sig om muligheden for at købe den tyske landsholdsspiller.

Joshua Kimmich har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2020. 

Annonce