Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kennedy sendt hjem fra Chelsea-træningslejr efter Instagram-billede

Af Søren Nørgaard
25.07.2017 Kl. 09:29
Chelsea har valgt at sende Kennedy hjem fra klubbens træningslejr i Kina, efter at spilleren har postet Instagram-billeder

Brasilianske Kennedy har gjort sig upopulær i Chelsea, mens klubben er på træningslejr i Kina. Den 21-årige midtbanespiller har på Instagram været ude med hård kritik af Kina, hvor han har lagt et billede op ad en sikkerhedsvagt, der sover med teksten "Vågn op Kina, Idiot". Det medførte en del kritik fra hans følgere på det sociale medie. 

Efterfølgende har Kennedy slettet sit opslag og været ude at undskylde, men det hjalp ikke midtbanespilleren, da Chelsea spillede træningskamp mod Arsenal. Her valgte tilskuerne at pifte af Kennedy, da han kom på banen. 

Efter nogle dage i tænkeboksen har Chelsea nu valgt at tage konsekvensen af den unge brasilianers handlinger på Instagram. The Blues bekræfter, at de har valgt at sende Kennedy tilbage til London før tid, hvor han i stedet skal følge et specielt program, mens resten af Chelsea-truppen fortsætter sin træningslejr i Kina. 

Kennedy har angiveligt forladt Chelsea-lejren tidligt tirsdag morgen lokal tid. 

Annonce