Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karanka hylder sit mandskab

Af Mahmoud Menhem
23.10.2016 Kl. 06:59
Middlesbrough-manager Aitor Karanka hylder sit mandskab, efter man formåede at spille 0-0 ude mod Arsenal.

Middlesbrough satte Arsenal på prøve, da man lørdag spillede ude mod The Gunners i Premier League.

Udeholdet formåede at holde nullet i opgøret, der endte uafgjort 0-0.

Det er noget, der virkelig tilfredsstiller klubbens manager, Aitor Karanka, der hylder sit mandskab.

– Det var en fantastisk præstation af mit hold, udtaler Aitor Karanka ifølge klubbens hjemmeside.

– Specielt efter det sidste nederlag på hjemmebane, som virkelig tog hårdt på os, fortsætter Karanka.

– Men vi arbejdede hårdt på træningsbanen, og i dag virkede planen meget godt.

– For mig og for os er det stort at komme til Emirates og så se den bedste Arsenal-spiller være Petr Cech.

Annonce