Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterbog: Liverpool slog Arsenal i forrygende målorgie

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2016 Kl. 17:09
Liverpool besejrede Arsenal 4-3 i en utrolig underholdende kamp på Emirates Stadium. Her er vores karakterbog af kampen.

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Arsenal

Petr Cech: 4 – Tjekken kunne ikke gøre så meget ved målene, men det er aldrig godt for en målmand at lukke fire mål ind.

Hector Bellerín: 3 – Arsenals forsvar så ikke godt i anden halvleg, og spanieren bidrog med for lidt fremad banen.

Rob Holding: 3 – Den nyindkøbte stopper havde det svært i anden halvleg, men løste sine opgaver med bolden fint.

Calum Chambers: 2 – Chambers spillede en skrækkelig anden halvleg, selvom han bragte spænding tilbage i kampen med sin scoring til 3-4. Mange personlige fejl.

Nacho Monreal: 4 – Den spanske venstre back var ikke direkte impliceret i Liverpools mål, men hans rutine skal komme mere til syne.

Mohamed Elneny: 3 – Han spillede en god første halvleg, men i anden halvleg faldt han igennem på midtbanen.

Francis Coquelin: 5 – Franskmanden gjorde en fin figur på en centrale midtbane. Erobrede flere vigtige bolde for Arsenal, faldt også i niveau i anden halvleg.

Theo Walcott: 5 – Brændte straffespark, men gjorde skaden god få minutter senere. Var ikke specielt synlig i offensiven.

Aaron Ramsey: 6 – Han havde fået en mere offensiv rolle på midtbanen, og det klædte ham, men han var ikke synlig nok.

Alex Iwobi: 5 – Lovende takter af den unge spiller, men han fik ikke gjort tingene færdige.

Alexis Sanchez: 4 – Skabte usikkerhed i Liverpool-forsvaret, men fik ikke skabt de store chancer eller scoret.

Indskiftere

Alex Oxlade-Chamberlain: 7 – Kom ind med rigtig god energi og fik scoret et flot mål.

Santi Cazorla: 5 – Fik sat sit præg på midtbanen, men skabte ikke chancer nok.

Granit Xhaka: 4 – Nyindkøbet kunne ikke sætte sig igennem på midtbanen, da han kom ind.

Liverpool

Simon Mignolet: 6 – God kamp af belgieren, som reddede et straffespark. Var uden chance ved Arsenals mål.

Nathaniel Clyne: 4 – Han blev snydt på det groveste af Alex Oxlade-Chamberlain, men han spillede ok i et vaklende Liverpool-forsvar.

Ragnar Klavan: 6 – Klavan var bedste mand i Liverpool-forsvaret. En hård hund.

Dejan Lovren: 4 – Stopperen viste usikkerheder et par gange og kom også for sent et par gange.

Alberto Moreno: 2 – Elendig første halvleg, hvor han begik straffespark og stod helt forkert placeret flere gange. Spillede sig en smule op i anden halvleg.

Jordan Henderson: 6 – God kamp af anføreren, som indtog en lederrolle på midtbanen. God fight.

Georginio Wijnaldum: 4 – Hollænderen var ikke specielt synlig i sin første kamp for Liverpool, blev skiftet ud mod slutningen.

Adam Lallana: 5 – Elendig første halvleg, men spillede sig gevaldigt op i de sidste 45 minutter, hvor han blandt andet fik scoret.

Phillipe Coutinho: 9 – Et fremragende frisparksmål satte gang i Liverpool. Coutinho var banens bedste i en underholdende kamp.

Roberto Firmino: 5 – Fik chancen som frontangriber, men gjorde ikke det store væsen af sig.

Sadio Mané: 7 – Rigtig fin debut af Liverpools nye offensive es. Scorede et strålende solomål i anden halvleg.

Indskiftere

Emre Can: 4

Divock Origi: UB

Kevin Stewart: UB

Annonce