Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane: Luk transfervinduet ved sæsonstart

Af Jeppe Augustsen
21.08.2017 Kl. 11:50
Harry Kane er fortaler for, at man lukker transfervinduet, når sæsonen går i gang.

I mange år har Premier League-klubberne haft mulighed for at købe spillere i juli og augst i sommertransfervinduet.

Lige nu diskuterer Premier League-klubberne, at transfervinduet fremover skal lukkes, så snart sæsonen er gået i gang.

Det er noget, som Tottenham-angriber Harry Kane er fortaler for.

– Flere folk har kommet med et forslag om, at transfervinduet skal lukkes lige inden sæsonstart. Det er en god idé efter min mening, siger Kane til London Evening Standard.

– Det vil være rart for alle at vide, hvor man er, når sæsonen er i gang. Lige nu skifter spillere klubber, og der er en masse rygter. Spillerne bør i stedet koncentrere sig om sæsonen.

– Vi må se, hvad der sker i fremtiden, men efter min mening vil det være en god idé at lukke transfervinduet, når sæsonen start, slutter Kane.

Sommerens transfervindue lukker natten til den 1. september.

Annonce