Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jürgen Klopp var kun Liverpools andetvalg

Af Marcus Sørensen
13.10.2015 Kl. 10:52
Harry Redknapp beretter, at gode kilder har fortalt ham, at Jürgen Klopp kun var Liverpools andetvalg, da de skulle finde en ny manager efter Brendan Rodgers' fyring.

Brendan Rodgers blev sidste søndag fyret som Liverpool-manager, mens Jürgen Klopp torsdag blev præsenteret som hans efterfølger.

Liverpool var dermed hurtigt ude, men den tidligere QPR- og Tottenham-manager Harry Redknapp fortæller overraskende, at Klopp ikke var Liverpools førstevalg.

– Jeg har hørt fra gode kilder, at Carlo Ancelotti fik tilbudt Liverpool-jobbet først, fortæller Redknapp til talkSPORT.

– Jeg tror ikke, han ville have det. Liverpool snakkede med ham på et tidspunkt.

Redknapp mener, at Ancelotti kun er på udkig efter klubber i Champions League.

Ancelotti er i øjeblikket uden job, efter han denne sommer stoppede i Real Madrid.

 

Annonce