Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Sakho bliver i Palace: Ingen korsbåndsskade

Af Marcus Sørensen
28.04.2017 Kl. 09:54
Paul Joyce melder, at Mamadou Sakho ikke har pådraget sig en korsbåndsskade, men at hans ledbånd 'blot' er beskadiget. Derfor bliver han i Crystal Palace i stedet for at slutte sit lejeophold og vende tilbage til Liverpool.

Mamadou Sakho pådrog sig i onsdagens opgør mod Tottenham, hvad der kunne ligne en alvorlig knæskade, hvorefter Sam Allardyce frygtede, at den kunne være gal med Sakhos korsbånd.

Det er ikke tilfældet, men Liverpool-udlejede Sakho kan stadig være færdig for sæsonen.

Paul Joyce fra The Times skriver, at Sakhos korsbånd ikke er revet over, hvilket umiddelbart er gode nyheder, da en sådan skade er meget voldsom og kan tage over et år at komme tilbage fra.

Dog er Sakhos ledbånd i knæet beskadiget og forstrukket, hvilket lægestaben i Crystal Palace nu vil kigge nærmere på med flere undersøgelser. Det er formentlig sideledbåndene, der er tale om.

I Palace er der, ifølge Joyce, stadig et lille håb om, at Sakho kan blive klar til sidste spillerunde mod Manchester United den 21. maj. Derfor bliver stopperen i klubben i stedet for at blive sendt tilbage til Liverpool.

Det forventes ikke, at Sakho fortsætter i Liverpool, men The Reds vil efter al sandsynlighed forsøge at sælge ham til sommer.

Annonce