Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Klopp er på udkig efter en verdensklasse-angriber

Af Jeppe Augustsen
22.05.2017 Kl. 22:47
Jürgen Klopp og Liverpool går et stort og vigtigt transfervinde i møde til sommer, og The Reds har store ambitioner.

Sidste sommer investerede Liverpool små £70 millioner i nye signings, hvor Sadio Mané blev sommerens dyreste signing med en pris på £34 millioner.

Efter en sæson, hvor Liverpool sikrede sig fjerdepladsen og dermed skal spille en enkelt kvalifikationskamp, inden de kan være sikre sig på at spille Champions League næste sæson, kan Liverpool-fansene forvente et dyrere transfervindue denne sommer.

Ifølge journalisten, Chris Bascombe fra Daily Telegraph, der anses for at være en troværdig journalist, har Jürgen Klopp fået stillet £100 millioner til rådighed og kan også bruge de penge, som klubben får ind på spillersalg. 

Chris Bascombe beretter, at spillere som Virgil van Dijk, Mohamed Salah, Alex Oxlade-Chamberlain og Naby Keita er på Klopps ønskeliste, men han er også på udkig efter en 'verdensklasse-angriber'.

Liverpool forsøgte at hente Kylian Mbappé sidste sommer, men blev afvist af Monaco. Han er ikke længere et realistisk emne for The Reds, da Real Madrid angiveligt skulle have fået et £103 millioner-bud afvist. 

Annonce