Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jones nægtede dopingkontrol: Sådan svinede han kontrollør

Af Gustav Tornby
23.08.2017 Kl. 09:40
Phil Jones nægtede efter Europa League-sejren at blive doping-kontrolleret af UEFA - og det førte til et par kraftige vendinger fra United-spilleren.

Phil Jones og englænderens holdkammerat i Manchester United, Daley Blind, brød UEFA's dopingregulationer i Stockholm oven på Manchester Uniteds 2-0-sejr over Ajax. 

Jones skulle efter sigende ikke have ønsket at misse at være med på det holdbillede, der blev taget efter sejren, der mindede ofrene i det terrorangreb i Manchester, der havde været dage før. 

Jones fik to kampes karantæne i Europa og en bøde på 5.000 euro, mens Blind blot fik bøden. 

Nu er det blevet afsløret, hvad Jones gjorde for at få karantænen. 

– Den første spiller fra Manchester United, Phil Jones, kom til DCS (doping control station, red.) og var rigtig sur over, at han skulle være der, skriver Luka Zajc, UEFA's "head of president office", i en rapport. 

– Han ønskede at forlade DCS for at fejre sejren med holdet, men jeg sagde til ham, at han først skulle aflægge sin prøve Da sagde han til mig, at jeg var en "fucker" for at gøre det og at jeg havde et "fucking" lorte-job og hvordan jeg kunne være så "fucking" dum til at overveje at have dette som "fucking" job. 

– Jeg sagde til ham, at dette var UEFA's regulationer, og at det var mit job at lave kontrollen. Han fortsatte alligevel og spurgte mig, hvordan jeg kunne holde ud at have det job. Derefter bad jeg ham om at køle ned og stoppe med at svine mig til. Det fik ham til at sige, at han ikke ønskede at tale med mig længere, slutter Zajc. 

United appellerede mod Jones' karantæne og bad om speciel dispensation til at spille ham mod Real Madrid i Super Cup'en, men den anmodning blev afvist. 

Annonce