Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

John Terry fravælger PL-klubber: Vil til Championship

Af Søren Nørgaard
28.06.2017 Kl. 09:36
Sky Sports beretter, at John Terry har takket nej til tilbud fra Swansea og West Bromwich for i stedet at fortsætte karrieren i Aston Villa i The Championship

John Terry har spillet hele sin seniorkarriere hos Chelsea, men denne sommer udløb kontrakten uden at blive forlænget. Dermed er den engelske forsvarsspiller på klubjagt denne sommer, og han har allerede fået flere tilbud. 

Premier League-klubberne Swansea og West Bromwich har forsøgt at lokke den rutinerede forsvarsspiller, men John Terry ønsker ikke at spille mod Chelsea, hvorfor han har takket nej. I Championship har der også været bud efter den 36-årige englænder. 

Den tidligere Tottenham- og nuværende Birmingham-manager Harry Redknapp har tidligere udtalt, at han var interesseret i John Terry, men onsdag beretter Sky Sports, at forsvarsspilleren i stedet har valgt den anden Birmingham-klub, Aston Villa. 

The Villans har ifølge Sky Sports tilbudt John Terry en lukrativ etårig kontrakt, ligesom John Terry ønsker at arbejde med Steve Bruce, som står i spidsen for Aston Villa. 

Sky Sports skriver, at Aston Villa kan præsentere John Terry indenfor den næste uge. 

Annonce