Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jagielka tilbage for Everton

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
09.10.2017 Kl. 15:36
Phil Jagielka er igen klar for Everton efter at være blevet sin skade kvit.

Phil Jagielka har ikke været i kamp for Everton siden 4-0-nederlaget til Manchester United 17. september, men nu er den 35-årige forsvarsspiller tilbage.

– Skaden er god igen. Burnley-kampen kom en dag eller to for tidligt, men efter landskampspausen er jeg klar, og forhåbentlig kan jeg presse mig på for en startplads, siger Jagielka til Evertons hjemmeside.

Ashley Williams og Michael Keane udgjorde midterforsvaret i Evertons 1-0-nederlag til Burnley, men Jagielka forventes at kunne overtage Williams' plads på holdkortet.

Annonce