Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk medie: Chelsea har første store sommersigning på plads

Af Jeppe Augustsen
26.03.2017 Kl. 18:43
Ifølge Tuttomercatoweb er Chelsea og Monaco nået til enighed omkring en pris på Tiemoue Bakayoko.

Tidligere på ugen rapporterede den spanske journalist, Guillem Balague, at Chelsea havde forhandlet de personlige vilkår på plads med Tiemoue Bakayoko.

Derefter har opgaven været at finde en pris, som både Chelsea og Monaco vil være tilfredse med. Ifølge det italienske medie, Tuttomercatoweb, er det lykkedes.

Chelsea fik deres første bud på £32 millioner afvist, men de er angiveligt nået til enighed med Monaco om en pris på £35 millioner – svarende til 300 millioner kroner.

Derudover beretter mediet, at Tiemoue Bakayoko vil skrive under på en femårig kontrakt med The Blues, når sæsonen med Monaco er færdigspillet. 

Tiemoue Bakayoko har også været rygtet til Manchester United, men det ser altså ud til, at det er Chelsea, der løber med midtbanespillerens underskrift.

Annonce