Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ian Rush: Ville være en fejl at sælge Sturridge

Af Gustav Tornby
08.12.2016 Kl. 15:53
Liverpool ville lave en stor fejl, hvis de vælger at sælge Daniel Sturridge, mener Ian Rush.

Daniel Sturridge har endnu ikke formået at score trods ni Premier League-optrædener i denne sæson og har ikke spillet for Liverpool i tre uger grundet en lårskade. 

Den engelske landsholdsspillers problemer med målnæsen og skader har igangsat rygter om, at han kunne blive solgt af Liverpool-manager Jürgen Klopp i januars transfervindue – rygter, der blev mere hede efter Divock Origi i Sturridges fravær scorede i tre kampe i streg. 

Men Ian Rush, der scorede hele 346 kasser i løbet af sin Liverpool-karriere, mener ikke, at det ville være nogen god idé at sælge Sturridge. 

– Spørger man mig ville det være forkert at skille sig af med ham, for han er en dygtig afslutter. Ikke bare ham, men det er Firmino, Coutinho, Origi og Mané også. De er alle brugbare, ikke bare de 11 på banen, men det er de 19 til 21 spillere, fortæller Rush til Omnisport. 

– Daniel Sturridge er en holdspiller, slutter Rush. 

Annonce