Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvem er Victor Lindelöf? Fem ting du bør vide om svenskeren

Af Gustav Tornby
19.06.2017 Kl. 13:23
Manchester United forventes inden længe at gennemføre købet af den svenske forsvarsspiller, Victor Lindelöf. Her er fem ting, du bør vide om midterforsvareren.

Manchester United forventes inden længe at annoncere, at den svenske forsvarsspiller, Victor Lindelöf, har gennemført sit skifte til Old Trafford. 

I sidste uge meldte De Røde Djævle ud, at de var nået til enighed med Benfica om en pris på Lindelöf. 

Hvad bør du vide om svenskeren, der inden længe kan trække den røde United-trøje over hovedet? Belfast Telegraph har samlet fem ting herunder, du bør vide om svenskeren.

1. Han er enhver dommers drøm
Siden hans Benfica-debut tilbage i 2013 har Lindelöf spillet 73 kampe, men han har blot fået gult kort syv gange og har endnu ikke fået rødt. 

2. Hans partnerskab med Eric Bailly ser ivorianeren allerede frem til
Lindelöf blev meldt på vej til Manchester United allerede tilbage i januar måned, hvor Eric Bailly blev spurgt ind til svenskeren. 

– Jeg håber på at spille med ham. Forhåbentlig kan han hjælpe os. Han er en rigtig god spiller. Han har stærke kvaliteter og vil komme til at gøre det godt, hvis han skifter til os. Vi har mange gode centrale forsvarsspillere – Chris Smalling, Marcos Rojo og Phil Jones – men jeg håber på at kunne spille med Lindelöf, lød det fra Bailly. 

3. Han er vant til at vinde
Både på klub og landshold har Lindelöf vundet trofæer. Efter sit skifte til Benfica fra Västerås SK var han del af det Benfica-ungdomshold, der vandt det portugisiske U19-mesterskab. Endvidere vandt han U21-EM med Sverige tilbage i 2015, hvor han scorede det afgørende straffespark i finalen mod Portugal og kom på Turneringens Hold. Han vandt sin første ligatitel med Västerås SK i Sverige som 15-årig og har siden vundet tre ligatitler med Benfica samt tre portugisiske cups. 

4. Han er glad for at spille bolden ud af pressede situationer
Lindelöf har i Benfica-tiden fået kælenavnet "Iceman", da han er kølig i pressede situationer. Han lavede hele 1744 afleveringer i Primeira Liga i den netop overståede sæson – 402 mere end nogen anden forsvarsspiller. 

5. Han er ikke specielt glad for at tackle
Omend statistikker kan snyde, har Lindelöf blot gennemført 0.53 tacklinger pr. kamp i sidste sæson, sammenlignet med 1.87 for Eric Bailly, 1.42 for Phil Jones og 1.14 for Marcos Rojo. 

Annonce