Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To hurtige scoringer nok for Arsenal

Af Mads Gluud
07.02.2016 Kl. 15:21
Arsenal holdte snor i toppen, da de ude mod Bournemouth vandt 2-0 på to hurtige mål. Özil og Oxlade-Chamberlain scorede for Arsenal.

Arsenal skulle i dag helst have tre point, hvis de ville holde trit med de andre tophold i Premier Leagues top. Det startede dog ikke så godt, og Arsenal havde lidt svært ved at bryde igennem Bournemouth-forsvaret.

Arsenal fik deres første chance et kvarter inde, hvor Alexis skød bolden over mål fra en spids vinkel. Selvom det ikke var blevet til det store kom Arsenal imidlertid foran efter 22 minutters spil. Et indlæg fra midten af banen blev lagt til rette af Giroud og Özil bankede Arsenal foran 1-0. Giroud var marginalt offside i situationen.

Arsenal skulle også komme yderligere foran endnu en gang i løbet af få minutter. En dårlig clearing røg ud til Alexis, der smed den ud til Oxlade-Chamberlain, der iskoldt sendte den forbi Boruc via stolpen fra en spids vinkel.

Bournemouth svarede igen få minutter efter, hvor Harry Arter sparkede fra kanten af feltet, og Cech må ud i en god redning, og sende den til hjørne. Bournemouth fik også en kæmpe chance et kvarter før pausen. Gabriel kiksede fuldstændig en lang bold, og Marc Pugh kom alene igennem, men nåede ikke at få afsluttet ordentligt.

I anden halvleg prøvede Bournemouth at få en scoring, men skarpheden manglede i flere situationer. Største mulighed til Bournemouth kom til sidst, hvor Cech leverede to fantastiske redninger.

Det blev dog ikke til mere, og Arsenal er nu a point med Tottenham på 3. pladsen.

Annonce