Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull-manager: Maguire fortjener landsholdsudtagelse

Af Søren Nørgaard
02.03.2017 Kl. 19:56
Hull-manager Marco Silva mener, at Harry Maguire fortjener at blive udtaget til det engelske landshold hurtigst muligt.

Oprykkerne fra Hull har haft en svær sæson i Premier League, hvor klubben er placeret under nedrykningsstregen med et point op til overlevelse. Et af de få lyspunkter på KC Stadium har været den 23-årige forsvarsspiller Harry Maguire. 

Den unge englænder har imponeret klubbens portugisiske manager Marco Silva, der mener, at Harry Maguire har fortjent at blive udtaget til det engelske landshold, når de senere på måneden spiller mod Tyskland og Litaun:

– Det er selvfølgelig ikke min beslutning, men jeg håber, at han bliver udtaget til det engelske landshold. Med det jeg har set fra hans side de seneste to måneder, så har han fortjent en plads på det engelske landshold hurtigst muligt, siger den portugisiske manager og uddyber:

– Han har mange gode evner og spiller på et højt niveau. Han er naturligvis stadig ung og skal udvikle sig endnu mere, men i min optik har han fortjent at blive udtaget til det engelske landshold, slutter Marco Silva. 

Annonce