Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull-manager bekræfter salg af profil til West Bromwich

Af Gustav Tornby
28.07.2015 Kl. 18:58
West Bromwich Albion henter ifølge BBC Hull-stopperen James Chester for £8 millioner.

Den walisiske landsholdsspiller fløj tirsdag hjem fra Hulls træningslejr i Østrid for at åbne forhandlinger med the Baggies. 

Ifølge BBC har Leicester også budt på den tidligere Manchester United-spiller, der spillede 156 ligakampe for Hull, som i maj rykkede ned fra Premier League. 

Den tidligere United-spiller Steve Bruce, der er manager i Hull, fortalte følgende til BBC Radio Humberside: 

– Vi har sagt hele sommeren, at vi uden tvivl kommer til at miste et par spillere på grund af nedrykningen. Han har gjort klubben bedre i den tid han har været ham, og hvorfor skulle vi afvise at give ham muligheden for at spille i Premier League. Pengene vi får for ham geninvesterer vi i holdet, lyder det fra Steve Bruce. 

Bruce tilføjer også, at wingen Robbie Brady, der også har fortid i Manchester United, forventes at blive næste afgang fra KC Stadium. 

Annonce