Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull-manager: Arsenal er kun favoritter på papiret

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2017 Kl. 07:36
Marco Silva har udtalt, at Hull ikke frygter Arsenal, derimod respekterer de the Gunners.

Efter Marco Silvas ankomst har Hull har gjort det meget bedre, og de har blandt andet taget point fra Manchester United og slået Liverpool uden at indkassere et mål.

Nu er det Arsenal, som er modstanderen i dag klokken 13.30, og dem har Marco Silva respekt for – selvom han på ingen måde frygter dem.

– Man skal have stor respekt for Arsenal, men kun det. Man skal altid respektere modstanderen på et stort stadion, men vi ved, at Arsenal vil være favoritter, men det er kun på papiret, fortalte Silva ifølge Daily Mail.

– Jeg vil ikke have mine spillere til at være bange. Indtil nu har vi vist respekt, men kun respekt. Intet andet. Vi er gået ind til alle kampe for at kæmpe og tage point.

Hull kan med point mod Arsenal ryge over nedrykningsstregen for en stund, og det havde ingen forestillet sig for fem uger siden, hvor Marco Silva overtog managertjansen hos oprykkerne. 

Annonce