Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: For svært at afvise Watford

Af Mads Bye Marboe
26.06.2017 Kl. 12:06
Will Hughes var aldrig i tvivl om, at han skulle til Watford, da Premier League-klubben henvendte sig.

Will Hughes er gennem de seneste år blevet regnet for at være et af de største talenter i engelsk fodbold, og fredag skiftede midtbanespilleren så til Watford.

Her har den nu tidligere Derby-profil skrevet under på en femårig kontrakt, og Hughes var aldrig i tvivl om, at skiftet var det rigtige.

– Jeg er utrolig spændt. Da det først kom ud, at jeg blev rygtet hertil, snakkede jeg med min agent. Det har været en langsom proces, men jeg er meget lettet nu, fortæller han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Jeg har spillet mod Watford mange gange i Championship, og jeg har altid nydt det. Jeg ser frem til en ny udfordring, specielt i Premier League.

Hughes fik sin debut for Derby allerede som 16-årig i 2011, men han føler sig sikker på, at han er klar til at tage skridtet til den bedste engelske række.

– Enhver engelsk spiller vil spille Premier League. Efter at have spillet i Championship så længe forsøgte jeg at rykke op, men muligheden for at skifte til en Premier League-klub var for svær at afvise.

– Jeg er utrolig spændt. Det er et ny kapitel i mit liv, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.

Hughes er for øjeblikket med England til U/21 EM, hvor man møder Tyskland i semfinalen.

Annonce