Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: Ikke noget godt tidspunkt at møde Arsenal

Af Gustav Tornby
09.12.2016 Kl. 13:30
Mark Hughes indrømmer, at Stoke ikke har fået det bedste tidspunkt at møde Arsenal, der er utroligt formstærke for tiden.

Selvom the Gunners ofte har problemer, når de besøger Stoke-on-Trent, så går det langt nemmere for Arsene Wenger og co. når the Potters besøger det nordlige London og Emirates Stadium. 

Stoke har nemlig ikke vundet en udebanekamp mod Arsenal siden 1981 og i de otte seneste Premier League-kampe på the Emiratas har Mark Hughes og co. ikke engang formået at få bare ét point. 

Derfor hjælper det heller ikke just Hughes og co., at Arsenal er stærkt kørende. Wengers mandskab har scoret ni mål i deres seneste to kampe og er ubesejrede i Premier League siden åbningskampen mod Liverpool.

– Vi går ind til kampen på lørdag, mod ét af topholdene, med masser af selvtillid og vi er stærkt kørende lige nu. Vi har ikke nogen god statistik her og vi ville elske at ændre det i weekenden. Det bliver svært, men vi er godt kørende, fortæller Hughes ifølge London Evening Standard.

– Vi havde en lignende statistik på Old Trafford og vi kom dertil, spillede godt og fik et point. Nu er det på tide, at vi gør noget lignende mod Arsenal. Arsenal ser, som hold, godt ud og mens vi også har en masse selvtillid, så kigger man på deres form og kan konkludere, at det ikke er et godt tidspunkt at spille mod dem, slutter Hughes.

Kampen spilles lørdag klokken 16.00. 

Annonce