Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: Butland kan spille igen

Af Mads Bye Marboe
13.04.2017 Kl. 16:29
Jack Butland har længe siddet ude med en skade, men Mark Hughes fortæller, at keeperen kan komme i aktion igen allerede i denne sæson.

Jack Butland pådrog sig for 15 måneder siden en ankelskade i Englands landskamp mod Tyskland, og keeperen har mere eller mindre siddet ude lige siden.

24-årige Butland håbede nemlig på at være klar allerede til sæsonens start, men dengang fik englænderen endnu et tilbageslag, som han måtte opereres for.

Nu ser Butland dog endelig ud til at være endegyldigt tilbage, og Mark Hughes slår fast, at landsholdskeeperen kan komme i aktion allerede inden sæsonens afslutning.

– Han har stadig en del arbejde at gøre, men han er meget, meget tæt på (at være tilbage). Han fik spilletid tidligere på ugen, udtaler den walisiske manager på pressemødet inden Stokes møde med Hull og tilføjer:

– Spørgsmålet er, om han føler trang til mere spilletid eller mere intens shot-stopping i mindre kampe. Det er en beslutning, der skal tages, men han har gjort det rigtig godt, og det vigtigste er, at han er komfortabel. Det var aldrig tilfældet, da vi forsøgte at nå til bunds i hans træthedsbrud.

– På et eller andet tidspunkt mellem nu og slutningen af sæsonen kommer han til at få spilletid, men jeg kan ikke sige hvornår.

Butland har optrådt for The Potters siden 2013, hvor han kom til fra Birmingham.

Annonce