Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Huddersfield har givet kantspiller bøde efter dive

Af Gustav Tornby
24.09.2017 Kl. 12:51
Huddersfield har valgt at give kantspilleren Rajiv van la Parra en bøde efter hollænderen filmede på Turf Moor i går.

Huddersfield-kantspilleren Rajiv van la Parra gik til jorden inde i straffesparksfeltet under pres fra Burnleys Matthew Lowton. 

Efterfølgende viste TV-billederne dog, at hollænderen ikke blev ramt af Lowton – og dermed filmede. 

Dommer Chris Kavanagh kvitterede med et gult kort. 

Manager David Wagner har senere bekræftet, at kantspilleren også har fået en bøde for situationen. 

– Jeg var for langt væk og Sean (Dyche, der kritiserede spilleren, red.) var endnu længere væk end jeg var. Jeg har ikke set det igen, men jeg har talt med van la Parra og det var et dive, fortæller tyskeren ifølge Huddersfield Daily Examiner. 

– Det er ikke noget, vi gider at se på. Han får gult kort, han får en bøde og vi kommer videre, slutter Wagner. 

Kampen endte 0-0. 

Annonce