Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hoffenheim: Derfor solgte vi Firmino

Af Jeppe Augustsen
01.07.2015 Kl. 16:05
Alexander Rosen fortæller nu, hvorfor Hoffenheim solgte Roberto Firmino til Liverpool.

Den 1. januar 2011 skiftede Roberto Firmino fra brasilianske Figueirense til Hoffenheim, hvor han på det tidspunkt blot var 19 år.

Han blev hurtigt en del af førsteholdstruppen og var oftest til at finde i startopstillingen. I 2013/14-sæsonen fik han sit store gennembrud, hvor han med sine 16 mål og 11 assists tiltrak interesse fra flere europæiske storklubber.

I maj startede rygterne omkring et skifte væk fra Hoffenheim, hvor han blev sat i forbindelse med Manchester United.

Derefter begyndte Liverpool at banke på døren, og da de kom med et bud på £29 millioner, havde Hoffenheim ingen anden mulighed end at sælge. Det fortæller Alexander Rosen, der er ansat i Hoffenheim som direktør.

– Mange folk i Hoffenheim har hjulpet Roberto med at blive den spiller, som han er i dag. Hoffenheim har brug for transfers som denne for at sikre sig rentabiliteten i klubben, siger Alexander Rosen til ESPN.

– Han er et stort tab for klubben, men vi er sikre på, at vi også har en spændende trup uden Roberto, slutter han.

Annonce