Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgsons sidste pressekonference: Jeg beklager!

Af Redaktionen
28.06.2016 Kl. 16:30
Roy Hodgson holdt tirsdag eftermiddag sin sidste pressekonference som engelsk landstræner.

Den store ydmygelse og skuffende nederlag til lilleputterne fra Island i 1/8-delsfinalen ved EM i Frankrig blev den sidste dråbe. Landstræner Roy Hodgson valgte i går aftes at sige op som chef for det engelske landshold. 

Tirsdag havde han så sin sidste officielle arbejdsdag og dermed også sit sidste pressemøde. Her blev det blandt andet til en undskyldning fra Hodgson, der ikke lagde skjul på sin skuffelse og sit ansvar.

– Jeg løber ikke fra mit ansvar. Det har jeg igennem fire år ikke gjort. Jeg er her i dag, fordi det er min sidste dag i dette job og fordi jeg ønsker min afløser alt det bedste. Jeg vil takke jer alle (pressen) for de fire år, som er gået. Jeg er blevet behandlet fair og jeg klager ikke.

– Jeg beklager, at vi ikke har kunnet give fansene det, de håbede på. Der er ikke meget andet, jeg kan sige. Spillerne gav alt.

– Jeg skal komme mig over det hele. Det var en skidt aften. Vi tager alt for tidligt hjem og det er ikke godt nok. Vi tager hjem som tabere, lyder det til slut fra den forhenværende engelske landstræner.

Nu er det store spørgsmål så, hvem der skal overtage den ledige job. Hos bookmakeren, Sky Bet, er Gareth Southgate favorit, som i øjeblikket står i spidsen for det engelske U21-landshold.

Se diverste oddsmuligheder her:

Gareth Southgate – 2,30

Harry Redknapp – 6,00 

Alan Shearer – 7,00

Glen Hoddle – 9,00 

Gary Neville – 11,00

Alan Pardew – 12,00

Sam Allardyce – 13,00

Guus Hiddink – 17,00

Brendan Rodgers – 21,00

Jürgen Klinsmann – 23,00

Annonce