Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson: Rooney har stadig landsholdsfremtid

Af Mads Bye Marboe
07.12.2016 Kl. 18:29
Roy Hodgson mener, at Wayne Rooney fortsat har masser at tilbyde det engelske landshold.

Wayne Rooney har fået masser af kritik for sine præstationer hos Manchester United i indeværende sæson, og det har fået konsekvenser på landsholdet.

Midtbanespilleren har mistet sin plads på holdet, og spekulationerne omkring Rooneys fremtid som landsholdsspiller er taget til.

Roy Hodgson, der var landstræner for England under seneste EM-slutrunde, mener ikke, at Rooney er færdig på landsholdet. Han synes fortsat, at United-ikonet har masser at byde på.

– Ja, jeg synes, han har en fremtid på landsholdet. Jeg skal være forsigtig, for jeg vil ikke sige noget om, hvad Gareth (Southgate red.) skal gøre, udtaler Hodgson til Sky Sports og tilføjer:

– Wayne havde stor indflydelse på vores hold, og jeg er overbevist, at han stadig kan have det. Det kan udelukkende blive besluttet af Gareth og hans stab. Hvis det var op til mig, ville jeg ikke tøve med at beholde ham.

Hodgson gjorde Wayne Rooney til kaptajn på det engelske landshold i 2014.

Annonce