Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson hylder debutanten Rashford

Af Søren Nørgaard
28.05.2016 Kl. 06:52
Den engelske landstræner Roy Hodgson mener, at Marcus Rashford gav ham de svar, han søgte fredag aften.

Manchester United-sensationen Marcus Rashford fik fredag aften debut på det engelske landshold, da han var i startopstillingen til holdets træningskamp mod Australien. Den unge angriber fik en drømmedebut, da han allerede efter 3 minutter scorede sit første hold for Three Lions.

I anden halvleg var han også med i Wayne Rooneys scoring til 2-0, og efter kampen var den engelske landstræner Roy Hodgson meget tilfreds med United-angirberens præstation:

– Hvilken debut. Folk tvivlede på, at han kunne klare presset inden kampen, men han fik i den grad bevist, at han kan, siger den engelske landstræner til ITV.

– Det er fantastisk. Jeg er meget tilfreds med Marcus Rashfords præstation. Han blev lidt træt til sidst, men et er kun normalt. 

Trods den flotte debut på landsholdet er det stadig tvivlsomt, om Marcus Rashford bliver udtaget til den endelig trup, der skal til EM i Frankrig. Efter fredagens kamp ønskede Roy Hodgson ikke at kommentere hans mulige EM-deltagelse:

– Lad os vente og se. Jeg skal først træffe en endelig beslutning på tirsdag, men han er selvfølgelig med i overvejelserne, slutter Roy Hodgson. 

Annonce