Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk tilbageblik: Da Manchester United skiftede trøjer i pausen

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2017 Kl. 11:30
Forud for søndagens EFL Cup-finale har Sky Sports set tilbage et historisk øjeblik mellem Southampton og Manchester United.

I april 1996 rejste Manchester United til Southampton med 11 sejre i de seneste 12 kampe i bagagen, og de havde overhalet Newcastle i toppen af Premier League. De så ud til at være ustoppelige på vej mod titlen, men mod nedrykningstruede Southampton fik de ørerne i maskinen.

Manchester United blev skilt fra hinanden i de første 45 minutter, hvor scoringer fra Ken Mnkou, Neil Shipperley og Matt Le Tisser gav værterne en fortjent 3-0-føring ved pausen. Noget skulle ske hos Manchester United, og Paul Scholes blev sendt på banen i stedet for Nicky Butt, men det var ikke højdepunktet.

En rasende Sir Alex Ferguson følte, at Manchester Uniteds trøjer var et større problem. De grå trøjer gjorde det svært for spillerne at se hinanden i solskinsvejret. Derfor beordrerede den daværende United-manager til at skifte til deres blå og hvide trøje.

– Manageren stormede bare ind og sagde ”få det tøj af, I skifter trøjer”. Det var de første ord, han sagde i pausen, fortalte Lee Sharpe til the Guardian i 2006.

Præstationen i anden halvleg blev forbedret, men en sen scoring fra Ryan Giggs kunne ikke bringe Manchester United tilbage i kampen. Efterfølgende fik Manchester United en bøde på £10.000 af det engelske fodboldforbund. Ifølge Sir Alex Ferguson var det de bedste £10.000 han nogensinde havde brugt. Manchester United-spillerne bar aldrig den grå trøje igen.

Matt Le Tissier hævdede, at han ikke lagde mærke til, at Manchester United havde skiftet trøjer i pausen.

– Hvis jeg skal være ærlig, indså jeg ikke før efter kampen, at de havde skiftet trøjer. Det var først bagefter, hvor jeg blev stoppet af en journalist på parkeringspladsen og blev spurgt om det. Jeg havde ikke en anelse indtil det tidspunkt, hvilket er vanvittigt, for det var jo ikke en diskret ændring.

Det var historien om dengang, Manchester United skiftede trøjer i pausen af en kamp mod Southampton. På søndag mødes de to mandskaber i EFL Cup-finalen på Wembley. 

Annonce