Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henry er stor Firmino-fan: Han er på niveau med Zlatan

Af Jeppe Augustsen
17.01.2017 Kl. 09:13
Thierry Henry er meget imponeret af Liverpools brasilianske angriber, Roberto Firmino.

Roberto Firmino blev Liverpools anden dyreste spillere i klubbens historie, da de hentede ham i Hoffenheim for £29 millioner i sommeren 2015.

I sin første Premier League-sæson blev det til ti mål og otte assists, og i denne sæson står han indtil videre noteret for seks mål og fem assists.

Liverpool-brasseren er blevet brugt som Jürgen Klopps topangriber i denne sæson, og Thierry Henry er stor fan af ham.

– Roberto Firmino er Jürgen Klopps yndlingsspiller – ikke kun fordi han har samme kvalitet som Zlatan Ibrahimovic, men fordi hans energi på midtbanen er utroligt, siger Henry til Sky Sports.

– I kampen mod Manchester United kunne jeg slet ikke forstå det. Det var næsten for meget. Hans løb gjorde, at Manchester United blev nødt til at spille den tilbage. Han skal bare score en masse mål. Han er først i tacklingerne og genpresse.

– Man kan have spillere som Zlatan og Kane, som ikke laver så meget defensivt, men de scorer mål, så man ikke kan tage dem af holdet. Men jeg er sikker på, at Firmino er den første spiller, som Klopp tænker på, når han skal vælge sin offensive trio. Hvorfor? Fordi han også laver andre arbejdsopgaver udover sit job som angriber, og det tænker de fleste ikke på, når man henviser til en angriber, slutter Henry.

Annonce