Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henry: Derfor er Leicester favoritter til at vinde Premier League

Af Jeppe Augustsen
08.02.2016 Kl. 09:26
Thierry Henry er af den overbevisning, at Leicester er favoritter til at vinde Premier League.

Der var topopgør på Etihad Stadium i den netop overståede weekend, da Leicester gæstede Manchester City.

Manchester City var favoritter til at vinde kampen, men en fantastisk præstation af The Foxes resulterede i, at de kunne rejse hjem med en 3-1-sejr i bagagen.

Leicester besidder fortsat førstepladsen i Premier League med fem point ned til Arsenal og Tottenham, men alligevel anser bookmakerne Arsenal som mesterskabsfavoritter. Det er Arsenal-legenden, Thierry Henry, ikke helt enig i.

– Jeg sætter spørgsmålstegn ved Arsenals mentalitet. Kampen mod Chelsea tilbage i januar lignede en velgørenhedskamp. Det er de kampe, som de skal vinde. Det er tid til at vågne op, siger Henry til London Evening Standard.

– I øjeblikket ser jeg Leicester som favoritter til at vinde mesterskabet. De viser, at de kan håndtere presset, lyder det fra Henry.

Arsenal og Leicester mødes i næste spillerunde på Emirates Stadium.

Annonce