Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard tvivlsom til Chelseas brag mod Manchester City

Af Gustav Tornby
21.03.2017 Kl. 15:27
Eden Hazard forventes at være ude op til 15 dage, hvilket betyder, at han er tvivlsom til Chelseas kamp mod Manchester City.

Selvom Eden Hazard glippede lørdagens sejr over Stoke med en lårskade, så var han alligevel inkluderet i det belgiske landsholdstrup til denne uge. 

Men den belgiske landstræner, Roberto Martinez, annoncerede mandag, at Hazard ikke ville komme i aktion for Belgien, hverken i VM-kvalifikationskampen mod Grækenland eller i venskabskampen mod Rusland. 

Martinez fortalte i den forbindelse, at Hazard ville være ude mellem 10 og 15 dage, hvilket betyder, at han med stor sandsynlighed misser Premier League-kampen mod Crystal Palace den 1. april. 

Endvidere er der ifølge London Evening Standard også tvivl om, hvorvidt Hazard bliver klar til, at Manchester City besøger Chelsea på Stamford Bridge den 5. april. 

Det kan tvinge Antonio Conte til igen at bruge den løsning, han brugte mod Stoke, hvor Willian, Diego Costa og Pedro udfyldte de tre forreste roller. 

Belgieren har genfundet sin form i denne sæson og har scoret 11 mål. 

Annonce