Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard: Glæder mig til kampene mod United

Af Søren Nørgaard
28.05.2016 Kl. 15:12
Eden Hazard siger fra den belgiske landsholdslejr, at han ser frem til kampene mod Manchester United i næste sæson grundet deres nye manager.

Eden Hazard spillede langt under sit normalt høje niveau i den netop afsluttede Premier League-sæson, hvor Chelsea sluttede i midten af tabellen. Først i de sidste par spillerunder begyndte den belgiske landsholdsspiller at vise prøver på sine kvaliteter. 

I denne uge har flere medier spekuleret i, om den belgiske kreatør forlader Stamford Bridge til fordel for Manchester United. Fredag tog disse spekulationer til, da Chelseas tidligere manager Jose Mourinho blev præsenteret hos netop De Røde Djævle. 

På et pressemøde forud for Belgiens venskabskamp mod Schweiz i weekenden har Eden Hazard afvist, at han overvejer at forlade Chelsea til fordel for Manchester United. Han ser istedet frem til opgørene mod De Røde Djævle:

– Jose Mourinho er en fantastisk manager og jeg ønsker ham held og lykke i Manchester United. Jeg ser meget frem til vores kampe mod dem i næste sæson, nu hvor han træner dem, siger belgieren. 

– Manchester United er en stor klub og Jose Mourinho har meget erfaring. Han kan derfor få dem tilbage til toppen. 

Eden Hazard slår samtidig fast, at han er glad for at være i Chelsea, ligesom han har haft positive samtaler med klubbens kommende manager Antonio Conte:

– Jeg er glad i Chelsea, ligesom jeg har snakket med Antonio Conte. Han ønskede mig held og lykke med slutrunden, slutter Eden Hazard. 

Annonce